Om Silkeborg Jordemoderhus
Om klinikken
Fra graviditet til barsel – vi har mulighed for at give dig et trygt forløb med jordemødre, der engagerer sig i jer og jeres behov. Vi tilbyder konsultationer, fødselsforberedelse, fødsel og barselsbesøg. Vi forsøger altid at tilrettelægge jeres konsultationer på et tidspunkt der passer bedst for jer. Da Den lille jordemoder er en del af Silkeborg jordemoderhus har vi også mulighed for at tilbyde scanning, akupunktur og gravidmassage.
Du kan se her hvilke ydelser der tilbydes via Den lille jordemoder.
Vi lægger vægt på den gode oplevelse, som en fødsel kan være. Vi har fokus på tid, nærvær og ro. Ved at skabe nogle hyggelige rammer kan dette være med til at fremme den ukomplicerede fødsel. Vi lægger stor vægt på professionalisme og har kun erfarne jordemødre tilknyttet klinikken.
Vores stuer er store og rummelige og vi har blandt andet fødekar, der gør det muligt både at føde deri og at anvende det som smertelindring i fødslens faser. Når barnet er født kan i nyde de første timer sammen med baby. Da en fødsel på en privat klinik er svarende til en ambulant fødsel på sygehuset, betyder det, at vi ikke kan tilbyde at i kan blive i flere dage.
Det vil være situationsbetinget hvor længe i kan blive. Er der mulighed for, at i kan blive mere end de forventede ca 4 timer efter fødslen, aftales dette på dagen med den pågældende jordemoder.
Ønsker i at vide mere om muligheden for at føde hos Silkeborg jordemoderhus er i meget velkomne til at kontakte os for en uforpligtende snak og eventuelt at aftale tid til en gratis visitationssamtale.
Kontakt via kontaktformular på kontakt-siden eller ring til os på tlf.: 29474843
